Guderne Hos Vergil; Bidrag Til Belysning AF Aeneidens Komposition

Bogen kan have mange stavefejl, manglende tekst, billeder eller indeks. Koberne kan downloade en gratis scannet kopi af den originale bog (uden slafejl) fra udgiveren. Ikke illustreret. 1887. Uddrag: ... Forste afsnit. Vergil og hans forbilleder. e sa lidt som nogen anden episk digter stod Vergil frit overfor sit aemne, da han skrev sin AEneide. Hans forhold dertil var for det forste betinget af den skikkelse, AEneassagnet for hans tid havde modtaget i Rom. Enhver undersogelse, der gar ud pa i det enkelte at efterspore hans virksomhed ved kompositionen af hans epos, tor derfor aldrig tabe hans forhold til hans kilder af syne. Som bekjendt lades vi imidlertid her pa en ret beklagelig made i stikken. Foruden beretninger hos to med Vergil omtrent samtidige historieskrivere, Livius og Dionys, der begge har behandlet sagnet som historie, har vi kun spredte notitser at holde os til. Af dette materiale har man forsogt at sammenstille AEneassagnets historie for AEneidens fremkomst1); men en noiere beskjaeftigelse med dette digtervaerk viser snart, hvor meget der endnu er uklart netop med hensyn til Vergils forhold til overleveringen. For vort formal, undersogelsen af Vergils benyttelse af gudeapparatet, er det imidlertid ikke nodvendigt at ga ind pa dette sporgsmal i dets helhed; det er tilstraekkeligt, nar der i hver enkelt undersogelse tages hensyn til de muligt foreliggende beretninger om en aeldre tradition. Dette skal i det folgende blive forsogt; dog vil det vise sig, at Vergil netop pa dette punkt i det hele star meget frit. ') Se Preller, Romische Mythologie II3, p. 310 ff. Senest Fr. Cauer, de fabulis Graecis ad Romam conditam pertinentibus (diss. Berol. 1884) og: Die romisene Aeneassage von Naevius bis Vergilius, i Jahrbb. f. Philol 15. Supplementbd. Derimod er der et andet hensyn, af hvilke